Medaljeparade(r)

Home Billeder Dagbog

Den 16. november afholdt det danske kontingent medaljeparade. Der skulle uddeles medaljer til de af os, der endnu ikke havde fået en sådan. Det er nemlig sådan, at FN tildeler en medalje til dem, der har arbejdet i en mission i 6 måneder eller mere. For hver yderligere 6 måneder får man et nummer til at sætte på båndet. Medaljen for mission i Kosovo er lyseblå, sort og mørkeblå.

Medaljeparaden fandt sted i Prishtina, hvor Police Commisioner, som er den øverste chef for politiet i Kosovo, overrakte medaljerne til os. Pt. er det CPI Kaj Vittrup fra Danmark, som er Commisioner.

Efter paraden og uddelingen af medaljer var der buffet med små lune danske retter og snebajer - vi nærmede os jo trods alt jul...

    

    
Torben, Thomas og jeg sammen med Kaj Vittrup  "Rygetid" sammen med den franske kontingentleder,
                                                                                  som vi var på PTC sammen med. En anderledes parade-
                                                                                  uniform, sammenlignet med den danske...

Senere blev jeg - og nogle af de andre danskere i øvrigt også - inviteret med til den franske medaljeparade. Det er normalt at invitere gæster fra andre kontingenter med - der var også en del inviterede til vores.

Vi er pt. 20 danskere i det danske kontingent, mens franskmændene er ca. 75, så det var et lidt andet set-up. Hver franskmand havde mulighed for at invitere 4 gæster ud over de "pinger" som altid bliver inviteret. Efter selve paraden var der en 3 retters menu, som bestod af forret, buffet og ost til dessert. Her til blev serveret div. gode franske vine. Efter middagen var der musik og dans, så det blev en lang aften. Knap så lang for os, som skulle køre 1½ time til Peja efterfølgende...

       

    
Ghislain ved siden af commisioner i sin ørkenuniform...

    

    
(på baggrund af rygter om hjemsendelse i forbindelse med "druk", ønskede vi ikke at blive fotograferet
med et glas i hånden :-) - chileneren ved siden af Kim syntes, at det var så morsomt, så han ville også
være med...)

    

Den 12. april 2005 havde vi igen kontingentmøde og medaljeparade. Det foregik igen i Cinema
Hall i Prishtina. Kontingentmødet var ret hurtigt overstået, hvorefter stort set alle gik til Phoenix
Bar for lidt at spise og drikke inden medaljeparaden. De inviterede gæster fra DK var med.

    

Herefter var så medaljeparaden, hvor novemberrotationen skulle have deres velfortjente
medaljer. Andre havde været her så længe, at de skulle have "numeral" til deres medalje..

    

    

Efter paraden var der buffet for alle, gæster fra DK, inviterede kolleger mv.

    


(Da man ikke må ryge i FN-bygninger, mødtes mange udenfor for at ryge...)