Dagbog..
Home Billeder Dagbog Sommer 2007
Ja, efter et langt ophold i udlandet - afbrudt af små pauser i Kuwait eller hjemme i Danmark - så sluttede denne mission i "krigshelvedet". Det har været en mission på godt og ondt, men meget anderledes end missionen i Kosovo. Her er altså stadig krig - den er bestemt ikke overstået. Jeg ved egentlig ikke, hvor meget det lokale politi har fået ud af vores tilstedeværelse, men jeg tror stadig på, at det i hvert fald i starten af missionen gjorde en forskel. Mit aftryk har nok ikke været så stort, idet sikkerheden - eller den manglende - har gjort, at vi ikke har kunnet lave alt det, som vi gerne ville.
Til gengæld har det været en stor personlig oplevelse. Både alt det, som er sket, men også rent menneskeligt. Hvad sker der og hvordan reagerer jeg, når der bliver skudt på mig???? Dette og andre lignende spørgsmål har jeg fået besvaret.
Samtidig var det igen en oplevelse at møde mennesker i en anden del af verdenen, se noget andet, og se noget af det, som de taler om i fjernsynet. Det var også anderledes at bo i en militærlejr, og at være så meget sammen med soldaterne.
Jeg ville bestemt ikke have undværet denne tur. Det er jo nemt at sige, når jeg nu selv føler, at jeg kom godt igennem missionen - uden at blive mere tosset i hovedet (synes jeg da selv..) :-)
Jeg vil til gengæld tro, at der er flere soldater, der kommer hjem med ar på sjælen - eller psyken. Bl. a. på grund af alle raketangrebene, men også fordi de altså er i krig!!! Det skal man ikke tage fejl af.....
Men det var slut for denne gang. Held og lykke til dem, der skal af sted igen eller som er ude allerede.......
11. juni 2007
Vi nærmer os afslutningen...
I går afsluttede Mogens og jeg vores sidste projekt. Da vi ikke kan komme ud på stationerne mere, havde vi bedt distriktschefen, stationscheferne for Huwayr og Imam Sadiq, samt lederne af deres efterforskningsafdelinger, om at komme her på basen. Vi havde klargjort 5 PC'ere med tilhørende printere, arabisk tastatur osv., som de skulle have udleveret til stationerne. Vi ville gerne se, hvor meget de egentlig kendte til computere, så de blev sat til at sætte tingene sammen og få det til at virke (ja, højere plan er det ikke på...) De fik også udleveret et digitalkamera, som også skulle tilsluttes.
Herefter afprøvede vi sammen de forskellige ting, ligesom vi viste dem nogle tips og tricks.
De fik udleveret undersøgelseskufferter, som vi kender dem hjemmefra, til sporsikring. Herefter underviste Mogens lidt om bl. a. fingeraftryk. De har ikke en central base for fingeraftryk, men bruger dem i sager hernede, hvor de kan sammenligne i den aktuelle sag.
Det var slut på projektet med at støtte stationerne i Al Medinah distriktet, som nu alle har pc'ere, møbler (senge, sofaer, borde), ligesom de har fået køleskab og kogeplader til mandskabsrummene.
Nu er der kun pakning og oprydning tilbage - stort set.... Vi har været i gang i dag og har pakket det meste af det, som skal sendes til DK.
Jeg skal flyve her fra Irak fredag ved midnatstid. Samtidig har jeg ombooket min billet fra Kuwait til DK, så jeg er hjemme et døgn før. Dvs. at nu kommer jeg hjem mandag den 18. juni, hvorefter den står på velfortjent ferie i det danske sommervejr... :-) Indtil da skal jeg have lidt sol på maven og lidt spinning hver dag, inden bikinisæsonen hjemme :-)
2. juni 2007
Ja, så er jeg tilbage i krigshelvedet igen - for sidste gang...
Vi fløj jo frem og tilbage med den engelske Hercules. Dejligt alternativ til køreturen i GD eller Piranha eller hvad det nu bliver... Komforten er ikke helt den samme, som når man flyver kommercielt - ingen stewardesser, fletsæder, høreværn og udrustning... hverken servering eller toiletter... men stadig bedre end at køre :-)
På vej tilbage fornemmer man den største forskel, og ved, at nu er man på vej tilbage til kampzonen: Når man passerer grænsen til Irak, bliver alt lys - udvendigt og indvendigt - slukket. Alle sidder med fragvest og hjelm på, flyet skyder flairs ud, og dykker stejlt ned, svinger fra side til side for så "pludselig" at holde på banen ud for "ankomstterminalen". Det bliver holdende med propellerne snurrende, mens passagerer til Basra stiger af, og umiddelbart efter flyver det videre til Bagdad. Velkommen tilbage...
Nå, opholdet i Q8 var godt. Samme hotel, Corniche, samme høflige betjening, faktisk samme værelser, så alt var i orden. Bare det at kunne gå rundt uden vest og hjelm og uden fornemmelsen af, at nogen skyder på dig... også rart med lidt privatliv...
Vi fik set lidt butikker i Marina Mall igen, men fandt også nogle nye centre og butikker. Vi spurgte os for vedr. basar/souhk og tog derefter en taxa til stedet. Det var ikke lige det rigtige, men var mere et sted, som de lokale indere handler ind i... På vej der fra fandt vi et andet center, men det var vist ikke for en tjenestemandspung!!! Det var Cartier, Dior og lignende butikker, og det så ikke ud til, at det var kopivarer, de handlede med... Der var vi ikke så længe... Til gengæld var der flere sportsbutikker i nærheden af hotellet, der havde udsalg, så der blev købt et par t-shirts mv...
Udenrigsministeriet har nogle folk i Irak. De har kontor bag ved os i lejren, men er pt. i Kuwait. Dvs. den ene er hjemme i Danmark, mens en anden for det meste er i Q8, men sommetider tager op til Irak for at tilse nogle projekter. Vi mødtes flere gange med Niels Elsnab, som er den, der er i Q8 pt. (Selv om han er ansat af et privat firma...)
Den ene aften spiste vi på et træskib. Skibet er en nøjagtig kopi af en gammel dhow. Det er bygget i Indien og sejlet til Kuwait, hvor det nu ligger ved SAS Radisson hotellet. Vi fik plads ved et bord helt oppe i stævnen, eller så langt som man nu kan komme. Herefter bestilte vi en tre retters menu, hvor forretten er buffet, hvor der bare var alt muligt... det kunne faktisk være et måltid i sig selv. Herefter blev hovedretten serveret rygende varm på store stål-grill-tallerkner, så den kunne holde sig varm, og til dessert var der kage med is og frugt... Udsøgt madoplevelse - det eneste, der manglede, var rødvinen til... ikke det samme, når man drikker vand til...
Kaffen blev serveret et dæk oppe, og her manglede cognac'en selvfølgelig - "var lige udsolgt" :-)
En af dagene tog vi med en katamaran-færge fra havnen ved Marian Mall til en ø ved navn Failaka. Der har tidligere været en blomstrende samfund på øen, men nu er det meste forladt - måske pga. krigen, idet der flere steder var skudhuller i væggene. Man har vedligeholdt en lille del, hvor der er forskellige aktiviteter: man kan ride på en kamel, leje vandscootere eller dune buggys, eller bare bade i vandet, der er omkring 30 grader varmt, rent og knap så saltholdigt som Middelhavet...
Vi talte med nogle amerikanere, der arbejdede i Kuwait. Det er en lidt speciel oplevelse. Når de hører, at man er fra Danmark, takker de for hjælpen, idet de alle er klar over, at Danmark er en del af koalitionen her nede, hvor lille bidraget end er...Når de så hører, at man arbejder i Irak, beder de for een, ligesom de stort set er vilige til at hjælpe med alt. Flere af soldaterne her har været i USA, og når de hører, at de er "serving", så er mange ting gratis, ligesom de vil hjælpe med alt. En af MP'erne blev opgraderet tl Business Class på vej hjem, da flyselskabet fandt ud af, at han var på vej til Irak... så meget kan man sige om amerikanerne, men lige på det punkt er de utroligt glade for danskere og for folk, der gør tjeneste i Irak - næsten helt pinligt så mange gange de bliver ved med at sige det...
Ellers står hverdagen nu på afslutning af projekter, og i uge 24 pakker vi sammen. Tingene skal sendes hjem, gives væk eller smides ud, så om 14 dage er missionen her slut...
27.maj 2007
Søndag igen og temperaturen "sneg" sig op på 49 grader, hvilket er det varmeste, som vi har registreret i år... temperaturen om natten er godt og vel 30 grader (nogen nætter på 33 grader) I dag føles det som at gå rundt med en hårtørrer, der puster en i ansigtet hele tiden - og den er tæt på ansigtet... Gudskelov for aircondition. Der er rimeligt køligt på kontoret (knap 30 grader..) men det er svært for maskinerne at holde det køligt. Lejrens store generatorer strejker også stort set hver dag - jeg kunne forestille mig, at forbruget er for stort, og at de ikke selv kan komme af med varmen!! Det medfører i hvert fald, at temperaturen i teltene på meget kort tid stiger til langt over udholdelig temperatur - skal man ind i teltet, sveder man på et øjeblik...
Det skal dog ikke afholde os fra bl. a. dyrke sport, som I kan se på den nye side med sportsbilleder...
I går havde MP'erne nemlig arrangeret en turnering i Beach Volley her i lejren - der er jo desværre ingen strand lige i nærheden...
Holdene bestod af en blanding af danske MP'er, britiske MP'er og dansk civilt politi. Vi trodsede solen og varmen og spillede nogen forrygende kampe mod hinanden. Kvaliteten var måske ikke altid lige god, men engagementet fejlede ikke noget. Det var næsten ren "Top Gun" med alle de soldater i bar mave og med hundetegn om halsen....Efter nogle tætte kampe, vandt "mit" hold finalen - nok ikke pga. mig, men måske på trods af mig??? Da vi var færdige, var der ingen strøm, så badet måtte vente lidt. Nogle kunne ikke vente, men tog bad ved hjælp af vandflasker... Det er der altså ingen billeder af :-) Efterfølgende blev der hentet kød og tilbehør i kantinen, grillen tændt op og den "medfølgende" inder fra kantinen grillede for os alle - dejligt, selv om der altså manglede fadøllerne!!!
Forleden stod den også på sport - kampsport.. Jeg havde lovet nogle af MP'erne at vise dem nogle tricks, så efter deres morgenbriefing, linede vi op i gården, hvor vi brugte en time eller mere på diverse teknikker med atemipunkter. Der blev gået til den og mon ikke nogen var ømme forskellige steder bagefter??
Raketangrebene på lejren er ikke blevet færre siden sidst. Vi bliver angrebet adskillige gange om dagen, og siden i fredags, hvor en militsleder blev dræbt inde i Basra, er det gået helt amok. Samme dag og nat blev vi angrebet 9 gange... Jeg har besluttet, at hvis jeg ligger i min seng, kan de bare skyde - jeg bliver liggende og ruller ikke ned på gulvet, til alarmen bliver afblæst. Så ville jeg jo ikke få noget søvn... Det er slemt nok alligevel at blive vækket ustandselig...
I morgen nat tager Mogens og jeg til Kuwait igen. Det er blevet arrangeret, at vi skal flyve med Hercules'en, så vi skal checke ind ved midnatstid og er i Kuwait omkring kl 0430 - ikke fordi det tager lang tid at flyve (35-40 minutter) men ventetiden!!! Det er dog bedre end at skulle sidde 6 timer bag i en GD gennem ørkenen....
Vi skal retur fredag den 1. juni, og så er der 17 dage til jeg senest forlader lejren. Mit fly går til DK den 19. juni kl. 0055, hvor jeg har fået billet til Business class... skal nyde at kunne ligge udstrakt, få serveret diverse retter mad med vin eller spiritus... :-)nå, mere om det senere...
19. maj 2007
Ja, så er den leave overstået og jeg er tilbage i lejren. Leaven og konfirmationen gik rigtigt godt og jeg nåede næsten at vænne mig til at være hjemme igen. Jeg var også på stationen, hvor jeg fik hilst på en masse kolleger, men også fik min ferie på plads. Jeg rejser hjem, så jeg er hjemme den 19. juni - en måned fra i dag... Herefter holder jeg fri, så jeg først skal møde på arbejde igen den 13. august, når drengene også skal i skole - herligt, at kunne holde fri hele sommeren, mens de også har fri... :-)
Her i lejren går det knap så godt. Bataljonen havde sine første alvorlige tab i denne uge, hvor en soldat blev dræbt og 6 andre såret, heraf flere alvorligt. Det var to delinger fra Mechinf, der kom i kamp i Al Hartha, hvor de både blev beskudt og røg på IED'er. Ildkampen varede i over seks timer, og både Recce og Force Protection (briterne) her fra rykkede til undsætning. Nogle af mine kolleger skulle have været med den dag, men da der ikke var undervisning på Camp Barouki, blev de hjemme - ellers havde de måske været med...
Vi var derfor til Repatriering i torsdags, hvor kisten blev ført ud til en Hercules og fløjet hjem. En flot ceremoni på trods af omstændighederne... Men hold da op, hvor var det varmt at stå og øve ceremonien!!!
Et par dage inden var der en mindehøjtidelighed her i lejren. Så går alvoren i missionen op for een igen...
Det har gjort, at vi pt. ikke kører ud. Vi har besluttet, at vi kun kører med ud, når det er helt nødvendigt. Der er ingen ture ud til stationerne, for "bare at hilse på" og se, hvordan det går. Vi planlægger, at det meste kan foregå her på COB, hvor de forskellige politiledere så må møde op. Vores tolk har vi sat til at indkøbe forskellige ting til stationerne, og efterfølgende tage billeder til dokumentation. Vores projekter er således "på skinner" og bliver færdige, inden jeg tager hjem til juni...
Mogens og jeg er også ved at planlægge vores tur til Kuwait. Turen frem og tilbage er blevet meget længere, da den "sædvanlige" grænseovergang er lukket, men vi vil udholde strabadserne og have vores to overnatninger på hotel ude af krigszonen!!! Vi ved endnu ikke, om det bliver i den kommende uge eller ugen efter, men måske skal vi afsted allerede i morgen aften??
Det var vist alt for denne gang...
18. april 2007
Ja, der er jo sket en masse, siden jeg sidst skrev. Raketangreb er stadig dagligdag her i lejren - faktisk er det tiltaget, så i øjeblikket skyder de også flere gange om dagen. Nogle af raketterne har været tæt på, men stadig er ingen danskere ramt - 7-9-13...
Sidste tirsdag fejrede jeg fødselsdag her i lejren. Kollegerne havde lavet "Surpriseparty", hvor de havde skaffet en lagkage, en ramme sodavand og MP'erne havde sågar købt gaver til mig :-) Fine t-shirts og en lommelærke til "cola"...
Senere tirsdag tog Mogens og jeg til Kuwait. Vi skulle have været af sted kl. 1800, men afgangen blev forsinket flere gange, da irakerne også ville fejre min fødselsdag med fyrværkeri. De afskød faktisk et helt batteri, da vi i det ene angreb blev ramt af 17 raketter på en gang. Det lykkedes os dog at komme af sted omkring kl. 2030, så ca. kl. 0100 var vi på hotellet i Kuwait.
Det var dejligt at få et værelse med udsigt over havet, en kæmpeseng, et stort badeværelse og en dør, jeg kunne lukke, så jeg kunne være helt alene for første gang i meget lang tid...
Næste morgen tog vi på sightseeing i Kuwait City. Vi skulle jo lige lære byen at kende, selv om hotellet ligger lige ved stranden og lige ved siden af Marina Mall, som er et kæmpe center med butikker og restauranter. Priserne er også derefter, idet det meste koster omtrent det samme, som det gør i Danmark. Der er dog også andre butikker end lige dem i centret. Faktisk så findes der en hel gade med kun "guld-butikker" lige bag centret. Jeg købte ikke noget, men det er da muligt at jeg får en bestilling hjemmefra til næste gang :-)
Vi nød at gå rundt i gaderne og se almindelige mennesker, der ikke var i uniform, træer (palmer) og andre grønne "ting", havet og alt det andet, som vi ikke ser i en militærlejr i ørkenen.
Vi kørte også en tur sydpå til en stor amerikansk base ved navn Arifjan. Det er noget omstændeligt at komme ind, men et militært ID-kort og ordene "Danish Military Vehicle" om bilen gjorde underværker og skaffede os i hvert fald igennem til selve lejren, hvor vi faktisk fandt to PX'er, som er et supermarked for soldaterne i lejren. Der var ikke det helt store udvalg, men i forhold til dem, som vi har her i lejren, var der meget...
Vi fik spist frokost et par gange på "Hard Rock Cafe Kuwait", hvor man kan få nogle gode burgere - her, som alle andre steder, serveret af udlændinge, mest indere.
Det er sådan, at en kuwaiter får penge fra staten for at være kuwaiter. Der er også en lov, som siger, at halvdelen af bestyrelsen i et firma skal være kuwaitere, så de får også penge for at være i diverse bestyrelser. Det gør, at stort set ingen kuwaitere behøver - eller gider - arbejde. Det har de indere til... Der bor knap 1 mill. kuwaitere i Kuwait og omkring 1½ mill. indere og andre, så de har mere end een hver... Det betyder også, at de stort set ikke regner dem for noget!!
Til gengæld er der nok flere store biler og både i Kuwait end der er i Monaco. Jeg har aldrig set så mange Hummere og andre store firhjulstrækkere, limousiner, kæmpe lyst yachter m.v. Se billeder på hjemmesiden...
Desværre kunne vi ikke komme tilbage om torsdagen, da der ikke var nogen eskorter ved grænsen, så vi måtte lide den tort at blive en ekstra dag i Kuwait. Her overnattede vi i TERM-huset, som er et hus, som militæret har i Kuwait til personale, som skal overnatte i Kuwait af den ene eller anden grund. Fredag kørte vi så til grænsen, hvorfra vi omkring kl. 0300 kørte ind i Irak igen og ved 5-tiden var vi tilbage i lejren i "krigshelvedet"...
Nu er det så blevet tid til den anden "leave", så i morgen omkring kl. 1930 kører jeg igen mod grænsen, selv om jeg først skal flyve natten til lørdag. Der er nemlig heller ingen eskorter fredag, så vi må tage endnu en dag i Kuwait på vej hjem :-)
Men lørdag formiddag skulle jeg lande i Kastrup - "Inshallah" (Hvis Gud vil...)
5. april 2007.
Det gjorde det så alligevel - kom tættere altså...
Efter en nat med flere "falske" alarmer, blev der i dag fundet et dybt hul i jorden ude i vores park-område (hvor alle køretøjerne holder...). En ueksploderet raket var gået langt ned - de har målt hullet til mellem 2 og 3 meter ned i jorden. De har nu gravet jorden væk og desarmeret raketten. Formentlig en raket på et par meter, som gudskelov ikke eksploderede...
Lige nu sidder jeg på kontoret og må ikke forlade det, da vi for en times tid siden havde et nedslag i lejren. Alarmen gik og jeg smed mig på gulvet i kontoret. Kort efter kunne jeg tydeligt høre et nedslag i nærheden, men ingen eksplosion. Senere har jeg fundet ud af, at en raket er røget gennem briefinglokalet og ind i et andet lokale, hvor der sad en soldat. Heldigvis eksploderede denne raket heller ikke, men gik gennem gulvet og ned i jorden, hvor den stadig ligger. Pt. er alle andre i shelter, mens lejren bliver gennemsøgt for flere raketter, der evt. ligger her. Da de ikke er sikre endnu, skal vi blive her på stationen, så vi venter...
Samtidig blev et britisk køretøj i går ramt af en IED (vejsidebombe), hvor 4 soldater og en lokal tolk blev dræbt, og flere blev såret. Så det er stadig et krigshelvede her...
Jeg skal prøve at få nogle billeder af nogle af tingene, så hold øje...
Over and out!
4. april 2007.
Ja, så behøver det ikke at komme tættere...
I aftes blev lejren ramt af 4 raketter. De tre af dem ramte Camp Bravo, som er den engelske lejr, der støder op til vores velfærdsområde. Der var tre englændere, der kom lettere til skade - billigt sluppet, tror jeg, idet vi tydeligt kunne mærke dem på kontoret, og straks smed os ned, da den første ramte. Et par af teltene i vores lejr, samt kantineteltet fik et par huller af fragmenter, der faldt ned. Uden for "kuffen", hvor de også lå på jorden, kunne de høre noget, der faldt ned. De troede, at det var en forsaget raket, men det viste sig senere, at det var et over 5 kg tungt stykke af en af de andre raketter, der var slynget helt der over ved eksplosionen - puha, godt man ikke fik det i hovedet...
Som man kan se på billederne, så har vi været ude et par gange - ikke i det omfang, som vi håbede på, men dog ude...Jeg er dog begyndt at tvivle på, om vi får startet de sidste projekter op, idet det snart kniber med tiden til at færdiggøre dem. Det er selvfølgelig også afhængigt af, om politiet skal blive, når soldaterne tager hjem. Det er ikke besluttet endnu...
Chefen for Hærens Operative Kommando har været på besøg her i den danske lejr. Generalen kom ligesom alle andre midt om natten, idet helikopteren i Kuwait åbenbart ikke kunne flyve den aften. Det betød, at han blev kørt herop, ligesom vi bliver. Dagen efter var han på besøg i Al Medinah, hvor han besøgte et projekt på hospitalet, som RUD (Rebuilding Unit Denmark) står for. Herefter kom han på besøg på "vores" mønster politistation", hvor han blev præsenteret for district commander Maki, og hvoer jeg viste ham rundt på stationen. Dagen efter var han bl. a. på besøg på "politistationen" her i lejren, hvor chefen for MP'erne forklarede om deres træning, hvorefter Claus fortalte om vores træning af officererne. Bagefter var der kaffebord og uformel snak. Generalen var ledsaget af en kontreadmiral og chefen for bygningstjenesten, så der var fint besøg :-)
Samme dage havde vi lejr-underholdning. Bandet Decco Band fra Danmark var indbudt/købt til at spille to aftener. Der var bygget en flot scene og sandelig også en bar, hvorfra der blev udskænket een øl (50 cl) pr mand pr aften - og jo, pigerne fik også... :-)
De spillede ganske udmærket og leverede rigtig god underholdning. De har også spillet for soldaterne i Afghanistan, ligesom de har været i Irak før, og rygtet vil vide, at de er blevet hyret af amerikanerne til at spille i alle deres lejre i Afghanistan. På trods af kun den ene øl - eller måske på grund af den!! - var der masser af stemning ved koncerterne. Måske også på baggrund af, at det stort set er den eneste adspredelse fra det sædvanlige lejrliv...
I næste uge tager Mogens og jeg formentlig til Kuwait et par dage. Det bliver rart at komme lidt væk fra lejren, og at få et rum, hvor man kan lukke døren og være alene. Selvfølgelig skal vi da også se noget, så der kommer snart en beretning og nogle billeder...
Alt for denne gang...
16. marts 2007.
Ja, så er jeg i gang med arbejdet igen. Jeg tog fra København sidste fredag. Jeg var i lufthavnen omkring kl. 0830, så jeg kunne nå at checke ind i god tid. Jeg havde også lovet Per at få stemplet noget hos Toldvæsnet. Der var kæmpekø til indcheckning, men gudskelov havde jeg en e-ticket, så jeg kunne checke ind i de maskiner, der er opstillet. Det er dejligt let og få minutter efter har man et sæde og bagagetags til de tasker, der skal med som bagage. Herefter er det bare at aflevere bagagen ved en stort set tom skranke, række næse af dem, der stadig står i kø :-) og gå til sikkerhedscheck. Det tager til gengæld lang tid, og med mindre man rejser på Business Class er der ingen genveje. Alt gik dog smertefrit og kort efter var jeg på vej til Frankfurt. Herfra til Kuwait City - en tur på 5 timer den vej (6 timer den modsatte vej??) En meeeget lang tur, men ingen problemer. Jeg rejste sammen med en major, som var sendt til Irak for at overtage for en, der skulle hjem. Vi blev hentet i lufthavnen og kørt til TERM-huset, idet der ikke var nogen eskorter ved grænsen. Vi skulle derfor sove i TERM-huset, og lørdag køres tilbage til lufthavnen, hvorfra vi skulle flyves ind til Basra. TERM er nogle soldater, som bor i Kuwait City i et stort lejet hus. Deres opgave er at sørge for at alt personel og materiel, der kommer udefra, kommer til Irak.
Der var andre, der overnattede i huset, så vi var vel omkring 12, der sov i et stort rum med køjesenge. På trods af en del gåen ind og ud, lykkedes det da at få noget søvn... Inden vi gik i seng, skulle vi dog have mad, idet vi jo kun havde fået et mindre måltid i flyveren siden morgenmaden. Der blev bestilt kæmpe-pizzaer, så ingen af os gik vist sultne i seng...
Lørdag blev vi så kørt til dem militære lufthavn, hvor vi checkede ind hos briterne, der står for flyvningen. Der var lige tid til en sodavand efter indcheckningen, hvorefter vi blev kørt ud til en ventende Hercules/C 130. Vi fandt et lærredsssæde imellem de øvrige passagerer, fik udleveret høreværn, og efter en halv times tid lettede vi med kurs mod Basra Air Field, som ligger på COB, hvor den danske lejr også er. En times tid efter var vi tilbage i Camp Einherjer, hvor det meste så ud som da jeg forlod det.
Bataljonen har tilkendegivet, at de vil opprioritere vores arbejde med IPS, men foreløbig har det ikke betydet mange flere eskorter. Jeg tror dog på, at det vil ændre sig til april. Foreløbig må vi væbne os med tålmodighed og arbejde fra kontoret. Det kan vi da også, idet vores mødelokale faktisk er blevet færdigt og er blevet rigtigt godt. Så nu har vi vores eget mødelokale og er ikke henvist til at bruge briefing room, hvor der er "hemmelige" kort og planer, der skal dækkes over, inden et møde med civile...
Dagen efter min ankomst rejste Per til Kuwait og derefter videre hjem. Han skal hjem efter 2 år hernede. Så nu er vi kun 5 tilbage i Basra. Imidlertid har vi bedt om assistance, idet Claus rejser hjem til maj, og da vi forhåbentlig kan komme mere ud. Så til april kommer der to kolleger mere - dejligt...
Vi har ikke været i Al Quernah i mange måneder på grund af sikkerhedssituationen på stedet, hvor militante medlemmer af partiet JAM forsøger at kontrollere byen. Militæret vil ikke lade dem, så de kører jævnligt til området med en større styrke. I går havde vi mulighed for at komme med, så Mogens og jeg kørte med et helt kompagni til området. I forvejen var der flere delinger, der havde været i området siden dagen før.
Det var en lang tur til området. Vi forlod COB inden kl. 0800 og var i Quernah-området omkring kl. 1200. Sammen med MP-erne skulle vi have møde med station commander og district commander, der begge er på stationen i Al Quernah. Nogle af soldaterne blev udenfor byen, mens vi kørte ind med en mindre del. Undervejs til byen blev en del af styrken beskudt med SAF - small arms fire - med det resultat, at et par feltsenge, der hang udenpå et køretøj, blev skudt. Ingen personer ramt.
Efter en del forvirring ved ankomsten til stationen, begyndte vi møde med station commander og senere NK i distriktet - chefen var ikke til stede. Kort efter at mødet var startet, hørte vi et skud udenfor stationen. Ikke lang tid efter kom der oplysninger om, at JAM var ved at samle sig udenfor byen, formentlig for at angribe bataljonen, når vi kørte igen, samt at der var set bevæbnede JAM-medlemmer i området. Vores møde blev herefter afbrudt, da soldaterne - meget fornuftigt - syntes, at det var på tide, at forlade stedet. Vi kørte herefter udenfor byen, hvor vi afventede andre enheder fra andre dele af byen. Her erfarede vi også, at den deling, som havde kørt os derop, og som ventede udenfor byen, var blevet beskudt med morterer og SAF, der havde ramt en væg nær en soldat.
Efter at have afsluttet nogle andre møder, kørte vi samlet hjemad. Vi har i lejren kort før kl. 2000, så det var en lang tur, og en lang dag, for 20 minutters møde. Men sådan kan det gå her...
Som om at det ikke var nok, at de skød på os, da vi var ude, så lød alarmen for første gang i flere dage, mens vi var på kontoret. Umiddelbart efter, da vi lå på gulvet, kunne vi høre og mærke et nedslag. Det har senere vist sig, at der var tre raketter, men ingen ramte i den danske lejr, og ingen er kommet til skade.
Claus og Jesper er taget til Kuwait, hvor de skal deltage i et seminar med Danish Institute for Human Rights med henblik på evt. at lave kurser her.
Det var vist alt for denne gang, men kig på siden med billeder - der er kommet nye...
18. februar 2007.
Halløj igen!! Så fik jeg taget mig sammen til at skrive lidt igen.
Jeg har dog ikke været helt inaktiv mht. hjemmesiden, idet der er kommet en del billeder på siden sidst. Jeg har lavet nogle sider med billeder fra de ture, som vi har været på. Irak består faktisk af meget andet end ørken - i hvert fald her om vinteren..
Alt har været - og er - præget af, at soldaterne er blevet skiftet. Hold 8 er taget hjem og hold 9 har overtaget. I godt en uge var det ene hold på vej ud af flere omgange, mens det andet var på vej ind - så meget var kaos og afventede, at hold 9 overtog. Det har de så nu, men de skal lige finde deres egne rutiner, og i mellemtiden kniber det med, at vi kan komme ud og besøge stationerne. Det hjælper nok, når vi når til næste uge... Det hjælper så ikke mig i første omgang, idet jeg tager hjem på "leave" på lørdag - yes, to uger hjemme hos familien!!
Men efterfølgende skal vi nok komme ud. Det virker som om at hold 9 er villige til - og har forståelse for - at vi har behov for at besøge stationerne. Jeg skal jo videre med projekterne i Al Medinah - både mønsterpolitidistriktet og nærpolitiprojektet. Jeg har også et miniprojekt vedr. nogle kontorartikler til stationerne, hvor jeg nu har fået besked om, at de sidste ting er købt i Kuwait og på vej her til. Så næste tur til stationerne bliver en "gavetur" - jeg har endda skaffet en fodbold til en af stationerne, der har en lille bane inden for murene... Alle politistationer er nemlig bag store mure med skydetårne mv. De er meget bekymrede for at bliver overfaldet, idet stammerne i områderne er bedre bevæbnede og sikkert også flere medlemmer... Hvor reel truslen er, er svært at vurdere, men vi prøver hele tiden at få politifolkene ud på gader og stræder i stedet for kun at opholde sig inde på stationerne.
Vi var en tur i Ad Dayr - et distrikt, hvor vi har tre politistationer liggende. I den nordlige del af vores ansvarsområde løber floderne Eufrat og Tigris sammen og bliver til Shatt Al Arab, der løber ud i den persiske golf. På vores tur fra Ad Dayr til An Naswah krydsede vi to gange denne flod på pontonbroer. Der er billeder af det på en af siderne. Her kan man se, at det er noget mere frodigt langs floden, end det, som vi normalt ser. På vej derop kørte vi endnu en gang gennem det store marskområde - denne gang ad en anden rute. Saddam Hussein drænede området, så det meste af vandet forsvandt, men på det seneste er man ved at få noget af vandet tilbage i marsken. Marskaraberne, som flyttede ind til byerne, da vandet forsvandt, er så småt ved at vende tilbage, men mange har fundet ud af, at livet i byerne er en del lettere end at forsørge sig i marsken...
Jeg har spurgt vores tolke om, hvorfor Saddam drænede området. Der er tilsyneladende flere grunde til det. En af grundene var for at tvinge de oprørere ud, som gemte sig i marsken. En anden grund var, at det blev nemmere at forsvare den del af landet under krigen mod Iran, og en tredje grund var for at få mere land...
Camp Einherjer, hvor vi nu bor, er ved at være klar til at flytte ind i. Ærgerligt at vi flyttede ind for tre uger siden... Vi arbejder på at lave noget adskillelse, så vi kan få bare en lille smule privatliv i teltet, selv om det egentlig går meget godt... Man lærer hinanden at kende på godt og ondt, når man er sammen 24 timer i døgnet... :-)
Man er også ved at vænne sig til de konstante lyde, der er hele natten, så jeg sover ganske udmærket. På grund af truslen om raketter, holder en helikopter klar med motoren kørende, kampvogne ruller forbi i timevis på en vej bag vores telt, vi har 4 aircon kørende i teltet, sommetider kommer der alarm eller raketnedslag, ligesom der bliver skudt lys op med nogle hule drøn. På trods af alt det, sover vi fint - det meste af tiden. De nætter, hvor det hele sker på en gang, er man altså vågen nogle gange.. Så er der basis for en "morfar" ude i solen næste dag...
Vejret kan vi ikke klage over i forhold til hjemme. Vi har mellem 20-22 grader om dagen i øjeblikket, og omkring 10-11 grader om natten... Det blæser dog nogle dage, så der ligesom kommer en sandsky for solen, så den ikke skinner så kraftigt... Men dagene er blevet mærkbart længere og snart får vi sommertid, så det er lidt længere lyst om aftenen. Pt. bliver det mørkt omkring kl. 1800.
Tirsdag nat kommer der to nye folk herned til at tage fra, så det bliver spændende. Der er gjort klar til at tage imod dem, så vi venter bare.. Vi vil være oppe for at tage imod dem, men hvis de kommer så sent som de sidste, så bliver det en lang nat, idet de først var i lejren ved fem-tiden om morgenen - gab gab..
Nå, det er ved at være senge tid, så der kommer ikke mere i dag. Næste opdatering af dagbogen kommer først, nør jeg kommer herned igen til marts...
2. februar 2007.
Så blev det muligt at skrive lidt på siden her.
Der er jo sket en masse, siden jeg skrev før jul. Den 16. rejste jeg hjemmefra, som jeg skrev sidst. Vi var tre, Mogens, Frank og jeg, der mødtes i lufthavnen for at flyve til Kuwait via Frankfurt. Embedet havde bestilt business class til os, men det plejer at indebære et glas juice inden starten, og lidt hurtigere ud af maskinen, men på turen til Kuwait skal jeg love for, at det blev gjort til skamme. Det var ren luksus med Lufthansa: Det var nærmest separate stole med utrolig plads foran benene. Sædet kunne reguleres via fjernbetjening i en utrolig masse stillinger ink. at ligge vandret, hvis man ville sove. Der var eget TV til hvert sæde, hvor man kunne vælge mellem ca. 20 film, Internet eller sågar spil, idet fjernbetjeningen også kunne bruges til spillekonsol. Samtidig var der tre-retters menu, hvor vi til hver ret kunne vælge mellem tre forskellige retter. Selvfølgelig med vin, øl ad libitum til det hele. Ja ja, grin bare - nu var bønderne kommet til byen :-)
Nå, men omkring kl. 2030 lokal tid - Kuwait og Irak er to timer foran Danmark - landede vi i Kuwait. Vi fik rimeligt hurtigt vores bagage og var nu spændte på, om vi nu også blev afhentet. Men det blev vi og snart gik turen mod grænsen til Irak. Det var jo mørkt, så det var begrænset, hvad vi kunne se, men det er det vist også, når det er lyst. I hvert fald uden for Kuwait City..
Ved grænsen kørte vi ind i en amerikansk lejr, hvor vi skulle møde vores eskorte. Kort efter sad vi bag i en GD, som er en delvis åben pansret udgave af den GD, som bruges hjemme i DK (der kommer billeder senere, for dem, som ikke ved hvad en GD er) Vi kørte hurtigt mod Camp Danevang, som skulle være vores hjem i nogle dage. Efter et par timers kørsel, delvist med slukkede lygter og gennem ørkenen uden for vejene, ankom vi til lejren ved midnatstid, hvor de tre øvrige, Per, Kim og John, ventede på os. Mæt af nye indtryk varede det dog ikke længe, inden jeg fik udleveret nøglen til den container, hvor jeg skulle sove.
Næste dag brugte vi det meste af dagen til at finde ud af rutinerne på det nye sted, hvor vi var havnet. Vi fik også lidt orientering om det arbejde, som var lavet, og som skulle laves. Der var imidlertid ingen tvivl om, at det meste stod i flytningens tegn, idet man i flere måneder havde bygget på en ny lejr - Camp Einherjer - hvortil det hele skulle flyttes. Noget var allerede flyttet, men lejren var endnu ikke helt færdig. Vi havde således et par dage til at finde os selv og de andre, inden vi også pakkede "politistationen" sammen i en container. Vi tømte også beboelsescontainerne, idet vi skulle bo i telte i den nye lejr. Kort efter kørte vi så til den nye lejr.
Det havde regnet ind i mellem de sidste par dage, og regnede også lidt den dag, hvor vi flyttede, så vi ankom til en mudderpøl!! Utroligt hvor meget vand, der kan være i en ørken... Det viste sig, at lejren ikke var færdig endnu, selv om de knoklede alt hvad de kunne for at blive færdige. Vi fik dog flyttet ind i vores telt - vores nye hjem - så det blev indrettet med senge, skabe og sågar nogle borde. Vi skulle jo pludselig bo seks mennesker sammen i samme rum - slut med privatliv, med mindre man er på toilettet - så kan man få en kvadratmeter for sig selv...
MP'erne, som vi stort er sammen med, havde i flere dage arbejdet på at få bygget en MP-station, som vi er en del af. Vi har to kontorcontainere, der er sat sammen, så vi alle kan være på kontoret. Containerne er bygget sammen med MP'ernes, så vi også har fået en lille privat gård inde mellem alle containerne. Faktisk rigtigt hyggeligt. Mon ikke de fleste andre er misundelige, da det er en lukket gård, som også ind i mellem bruges til bevismaterialer, konfiskerede ting mv., hvorfor der ikke er adgang for andre.
Starten i den nye lejr var ellers ikke for god. Kantinen var ikke færdig, så vi skulle over i en engelsk lejr, hver gang vi skulle spise. Danskerne fik "spisetid" mellem kl. 6 og kl. 7 om morgenen, så vi har spist på en restaurant, der også ligger i området. Samtidig blev lejrens septiktank ødelagt, så der hverken var bad eller toiletter, så der blev i en fart opsat "festivallokummer" alle steder, mens badning skulle foregå i førnævnte engelske del af lejren. Det hele så faktisk ikke særligt lyst ud - specielt i forhold til den velfungerende lejr, som vi forlod.
Eneste undtagelse er vejret. Det har ikke regnet siden den dag, vi flyttede. Pt. er der omkring 20 grader om dagen, mens det er lidt koldere om natten. Nu har vi efterhånden fået indstillet aircon-systemet i teltet, så der er en behagelig temperatur om natten, men det var koldt de første nætter. Vi har igen fået bad og toilet, træningsrummet er kommet i orden, kantinen virker, selv om der er lang kø, men det går fremad hele tiden, så det kan være, at det ender med at blive helt fornuftigt - bortset fra teltet...
Oven i alle disse ting så skyder de sgu efter os. Området omkring lejren er meget fladt, så den største trussel er raketter, som de skyder mod os - fortrinsvis om aftenen og natten. Gudskelov er lejren så stor, at "mit lille hjørne" forhåbentlig går fri. Man kan høre og mærke, når de rammer ned i nærheden, så vi smider os på gulvet et par minutter, hvorefter vi går i shelter. Her tilbringer vi så lidt tid, til alarmen bliver afblæst igen. Det nuværende hold, som skal hjem i løbet af de næste uger, har været i shelter mere end halvtreds gange, mens de har været her...
Jeg har været ude på nogle af politistationerne i området et par gange. Jeg har taget en masse billeder, som snart bliver lagt på hjemmesiden, men det er først her i eftermiddag, at vores internet er kommet "op at stå" igen i den nye lejr.
Det var spændende at se ørkenen og omgivelserne i dagslys - vi kommer jo kun ud af lejren, når vi skal noget, og altid eskorteret af soldaterne. Som I kan se på billederne, når jeg får dem lagt på, så kan jeg forestille mig, at man meget hurtigt bliver træt af at tage billeder af ørken... Oppe nordpå er det dog ikke kun ørken, men også et stort marskområde, som Saddam prøvede at udtørre ved at dræne, men som nu igen er ved at blive fyldt med vand.
Jeg er kommet med på et projekt med en mønsterpolitistation, som vi nu skal prøve at udbrede til et mønster distrikt. Dvs. at politiet bliver støttet med hensyn til bygninger, uddanelse osv., samtidig med, at de også selv skal præstere noget. Hovedtanken er, at de skal lære at klare sig selv, men at vi hjælper til i starten.
Det er utroligt spændende, men desværre kan vi ikke selv køre ud og er afhængige af, at soldaterne kører ud. Det involverer en del besøg på stationerne, samtaler med ledere og øvrige officerer, mens MP'erne uddanner det menige personale. Det kommer der meget mere om senere.
Vi har også fået en "mini-kursus" som sygehjælpere, dvs. et udvidet førstehjælpskursus, hvor vi har lagt drop på hinanden, lagt næseslanger og hvad vi ellers kan få brug for hernede, eller hjemme for den sags skyld...
Det blev de sidste ord for denne gang, men vent bare...
19. december 2006.
Ja, så er det endeligt bestemt - tirsdag den 16. januar 2007 rejser jeg til Irak. Jeg kender endnu ikke tidspunktet og rejseruten, men nu sker der noget. Planen er, at jeg skal være der til mandatet udløber den 30. juni 2007.
Som de fleste ved, så var det meningen, at jeg skulle af sted sidst i oktober måned, men det blev udsat, da der ikke var så meget at lave dernede, idet forsvaret ikke kunne afse mandskab til eskorter. Man ville i hvert fald ikke sende flere folk derned, så jeg måtte væbne mig med tålmodighed.
Nu sker der imidlertid noget. I sidste uge blev det meddelt, at nu var det ved at være tid, og at man ville sende folk ud - formentlig i midten af januar måned. Det er nu bestemt, at den 16. januar rejser vi tre mand til missionen i Irak. Det er lidt småt med oplysninger, specielt ang. den nye lejr, som er oprettet, når vi kommer derned, men det må I læse om senere...
Jeg har allerede taget fri de fleste dage inden vores afrejse. Der er lige nogle ting, som skal laves eller som skal være i orden, inden jeg rejser...Der er også nogle sager, som skal overdrages, men der er så mange dygtige kolleger, så det skulle ikke være noget problem.
Her kommer snart yderligere information, så hold øje...